Hvor meget bør jeg spare op til pensionen i Danmark?

Der er ikke noget fast tal — det afhænger af, hvor meget du bruger om måneden, og hvor mange år du regner med at leve af opsparingen. En almindelig tommelfingerregel (4-procentreglen) siger, at en kapital på 25 gange dine årlige udgifter kan bære udbetalinger i omtrent 30 år. Denne beregner anslår den egne opsparing oven i det, du får fra folkepension, ATP og arbejdsmarkedspension.

Erstatter beregneren min folkepension og arbejdsmarkedspension?

Nej. Folkepensionen fra Udbetaling Danmark og ATP er grundlaget, og de fleste lønmodtagere har desuden en arbejdsmarkedspension via jobbet. Denne beregner projicerer kun det frivillige lag — det, du selv vælger at spare op, for eksempel på en aktiesparekonto, i en ratepension eller en aldersopsparing — som et tillæg, ikke en erstatning.

Hvorfor nævnes aktiesparekonto og ratepension her?

Aktiesparekonto, ratepension og aldersopsparing er de mest almindelige værktøjer til langsigtet egen pensionsopsparing i Danmark. Aktiesparekontoen har en fast sats på 17 procent og et loft (174.200 kr. i 2026); ratepensionen giver fradrag nu og beskattes ved udbetaling; aldersopsparingen giver ikke fradrag, men er skattefri ved udbetaling.

Gratis Beregner

Hvor Meget Bør Jeg Spare Op til Pensionen?

Projicér din frivillige pensionsopsparing (aktiesparekonto, ratepension eller andet), oven i folkepension, ATP og arbejdsmarkedspension, ud fra din alder, månedlige opsparing og forventet afkast, i kroner. Gratis, uden registrering.

Dine Oplysninger

Nuværende Alder35 år

Pensionsalder67 år

Folkepensionsalderen er 67 år i 2026 og stiger til 68 i 2030 og 70 i 2040 — se beregneren Folkepensionsalder.

Nuværende Opsparing (uden om folkepension og arbejdsmarkedspension)50.000 kr.

kr.

Månedlig Opsparing2.500 kr./md.

kr.

Forventet Årligt Afkast5%

Ved Pension — 67 års Alder

Prognostiseret Opsparing

2.608.787 kr.

32 år · 5% om året

💬 Med Enkle Ord

Hvis du bliver ved med at spare 2.500 kr./md. op fra nu (alder 35) til du er 67 år, kan du have omtrent 2.608.787 kr., når du går på pension — dette er et tillæg til din folkepension, ATP og arbejdsmarkedspension. Du har da lagt 1.010.000 kr. ind, og resten, 1.598.787 kr., er afkast, som pengene gav på egen hånd. Ifølge 4-procentreglen kunne den opsparing bære omtrent 8.696 kr./md. uden at slippe op på kort sigt.

Samlet Indskudt1.010.000 kr.

Vækst af Afkast1.598.787 kr.

Anslået Månedsindkomst8.696 kr./md.

Årsindkomst (4-procentreglen)104.351 kr./år

● Indskudt 39%● Vækst 61%

Alder	Saldo
40	234.183 kr.
45	470.556 kr.
50	773.908 kr.
55	1.163.216 kr.
60	1.662.839 kr.
65	2.304.034 kr.
67	2.608.787 kr.

Prognosen anslår kun din frivillige egne opsparing, uden om folkepensionen, ATP og arbejdsmarkedspensionen — den indeholder ikke din folkepension, din arbejdsmarkedspension eller skat. Se din egen prognose på pensionsinfo.dk og tal med en rådgiver, før du træffer beslutninger.

Sådan Fungerer Beregneren

👋 Enkel Forklaring

I Danmark får du fra folkepensionsalderen en folkepension fra staten og ATP (se beregneren Folkepensionsalder), og de fleste lønmodtagere har desuden en arbejdsmarkedspension via jobbet. Denne beregner anslår ikke de tre — den anslår kun det frivillige lag: det, du selv vælger at spare op, oven i, som et supplement til din fremtidige pension.

Beregneren kombinerer to formler: fremtidig værdi af din nuværende opsparing (der vokser med det forventede afkast) og fremtidig værdi af din løbende månedlige opsparing.

FV = P × (1+r)ⁿ + PMT × [(1+r)ⁿ − 1] / r

Hvor P = nuværende opsparing, r = månedsafkast (årligt ÷ 12), n = måneder til pension, og PMT = månedlig opsparing. Den anslåede månedsindkomst bruger 4-procentreglen: årsindkomst = 4% × slutsaldo.

Sådan Styrker du Pensionen i Danmark

Tjek din pensionsprognose først. Før du beslutter, hvor meget du selv sparer op, se på pensionsinfo.dk, hvad du bygger op i folkepension, ATP og arbejdsmarkedspension — det er dit reelle udgangspunkt, ikke et skøn fra denne beregner.

Se på arbejdsmarkedspensionen og omkostningerne. Har du overenskomst, indbetaler arbejdsgiveren typisk 12-18 procent af lønnen; på en arbejdsplads uden ordning er det værd at tjekke, at det sker. Høje omkostninger i pensionsselskabet spiser en stor del af afkastet over årtier.

Begynd så tidligt som muligt. Tiden er den stærkeste variabel i pensionsopsparing — at begynde tidligt med små beløb slår som regel at begynde sent med store.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvor meget bør jeg spare op til pensionen i Danmark?: Der er ikke noget fast tal — det afhænger af, hvor meget du bruger om måneden, og hvor mange år du regner med at leve af opsparingen. En almindelig tommelfingerregel (4-procentreglen) siger, at en kapital på 25 gange dine årlige udgifter kan bære udbetalinger i omtrent 30 år. Denne beregner anslår den egne opsparing oven i det, du får fra folkepension, ATP og arbejdsmarkedspension.
Erstatter beregneren min folkepension og arbejdsmarkedspension?: Nej. Folkepensionen fra Udbetaling Danmark og ATP er grundlaget, og de fleste lønmodtagere har desuden en arbejdsmarkedspension via jobbet. Denne beregner projicerer kun det frivillige lag — det, du selv vælger at spare op, for eksempel på en aktiesparekonto, i en ratepension eller en aldersopsparing — som et tillæg, ikke en erstatning.
Hvorfor nævnes aktiesparekonto og ratepension her?: Aktiesparekonto, ratepension og aldersopsparing er de mest almindelige værktøjer til langsigtet egen pensionsopsparing i Danmark. Aktiesparekontoen har en fast sats på 17 procent og et loft (174.200 kr. i 2026); ratepensionen giver fradrag nu og beskattes ved udbetaling; aldersopsparingen giver ikke fradrag, men er skattefri ved udbetaling.