Din pension i Danmark har tre lag: folkepension og ATP fra staten, arbejdsmarkedspension via jobbet, og en eventuel egen opsparing. For det egne lag er de mest almindelige værktøjer en aktiesparekonto, en ratepension, en livrente og en aldersopsparing. De har forskellig binding, skattebehandling og fleksibilitet. Denne guide hjælper dig med at vælge, og med at forstå, hvor meget du bør spare selv.
På en aktiesparekonto kan du eje børsnoterede aktier og aktiefonde. Den beskattes med 17 procent årligt efter lagerprincippet — altså af værdistigningen, uanset om du sælger — og har et loft på 174.200 kr. i 2026. Du kan hæve pengene når som helst uden yderligere skat.
Aktiesparekontoen er ikke en pensionsordning og er ikke bundet. Den er et fleksibelt værktøj til langsigtet opsparing, der også kan bruges før pensionsalderen, og den lave sats gør den attraktiv til den del af opsparingen, der er inden for loftet.
En ratepension giver fradrag i den personlige indkomst for indbetalinger op til omkring 63.000 kr. om året, udbetales over 10-30 år fra tre år før folkepensionsalderen og beskattes som personlig indkomst ved udbetaling. En livrente ligner, men udbetales livsvarigt og har ikke samme årlige loft.
En aldersopsparing giver ikke fradrag, men til gengæld ingen modregning i folkepensionens pensionstillæg, og udbetalingen er skattefri. Loftet er lavt de første år og højere tæt på pensionsalderen. Aldersopsparing bruges ofte af dem, der forventer en lav pensionsindkomst eller allerede har topskat nu.
Grundmuren er folkepensionen, ATP og arbejdsmarkedspensionen. Tjek din prognose på pensionsinfo.dk — har du haft perioder uden arbejdsmarkedspension (selvstændig, udland, job uden ordning), kan det egne lag have brug for at være større.
En almindelig tilgang er at fylde aktiesparekontoen op inden for loftet, og derudover spare i en ratepension eller aldersopsparing afhængigt af, om du har fradragsværdi nu. Vores pensionsopsparings-beregner viser, hvordan en månedlig opsparing vokser frem til pensionsalderen.
Informativt indhold, ikke finansiel, skattemæssig eller juridisk rådgivning. Kontrollér beløb, grænser og gældende vilkår direkte hos de officielle kilder (Udbetaling Danmark, Finanstilsynet, Skattestyrelsen, indskydergarantien) før du træffer en beslutning.
Folkepensionsalder og optjening: sådan fungerer folkepensionen
Folkepensionsalderen er 67 år i 2026 og stiger til 68 i 2030 og 70 i 2040. Sådan hænger folkepension, ATP og antal år i Danmark sammen — og hvad du får.
Læs artiklen →Buffer: hvor meget har du brug for?
En buffer på 3-6 måneders udgifter beskytter dig mod uventede omkostninger uden dyre lån. Sådan regner du dit beløb ud, og sådan bygger du det op.
Læs artiklen →Økonomisk uafhængighed: sådan regner du dit tal ud
Økonomisk uafhængighed betyder, at afkastet dækker dine udgifter. Sådan bruger du 4-procentreglen, så meget betyder opsparingsraten for tiden derhen, og sådan regner du med skat.
Læs artiklen →