Dagpenge er ydelsen fra din a-kasse, der skal give dig indkomst, mens du er ledig og søger nyt arbejde. Modsat en del andre lande er a-kassen frivillig i Danmark, og du skal have været medlem i mindst et år og have haft en vis indkomst, før du blev ledig, for at have ret til dagpenge. Denne guide gennemgår betingelserne, hvor meget du får, hvor længe og hvad der sker efter perioden.
For at have ret til dagpenge skal du have været medlem af en a-kasse i mindst et år og have haft en indkomst på mindst omkring 263.000 kr. inden for de seneste tre år (opgjort med et loft pr. måned). Du skal desuden være tilmeldt jobcenteret og stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Er du nyuddannet, kan du få dagpenge på dimittendsats, hvis du melder dig ind i en a-kasse senest to uger efter, du er færdig med uddannelsen. Melder du dig ind senere, gælder det almindelige et-års-krav.
Dagpengene udgør op til 90 procent af din tidligere indtægt, men med et månedligt loft (omkring 20.900 kr. for fuldtidsforsikrede, lidt højere de første tre måneder). Har du forsørgerpligt over for børn, får du et tillæg. Er du deltidsforsikret, er både bidrag og ydelse lavere.
Du kan få dagpenge i sammenlagt to år inden for en periode på tre år. Der er tre karensdage om året (dage uden ydelse), og en selvforskyldt ledighed (du siger selv op uden gyldig grund) giver tre ugers karantæne.
Mens du modtager dagpenge, skal du være aktivt jobsøgende, registrere dine ansøgninger i en joblog, deltage i samtaler på jobcenteret og i a-kassen og tage imod formidlet arbejde. Afslår du et rimeligt job eller udebliver fra en samtale, kan dagpengene bortfalde i en periode.
Når de to år er opbrugt, kan du optjene ret til en ny periode ved at arbejde det krævede antal timer igen, eller du kan blive omfattet af kontanthjælp, som er behovsbestemt og lavere. En egen buffer er derfor et vigtigt supplement til dagpengene.
Informativt indhold, ikke finansiel, skattemæssig eller juridisk rådgivning. Kontrollér beløb, grænser og gældende vilkår direkte hos de officielle kilder (Udbetaling Danmark, Finanstilsynet, Skattestyrelsen, indskydergarantien) før du træffer en beslutning.
Folkepensionsalder og optjening: sådan fungerer folkepensionen
Folkepensionsalderen er 67 år i 2026 og stiger til 68 i 2030 og 70 i 2040. Sådan hænger folkepension, ATP og antal år i Danmark sammen — og hvad du får.
Læs artiklen →Buffer: hvor meget har du brug for?
En buffer på 3-6 måneders udgifter beskytter dig mod uventede omkostninger uden dyre lån. Sådan regner du dit beløb ud, og sådan bygger du det op.
Læs artiklen →Økonomisk uafhængighed: sådan regner du dit tal ud
Økonomisk uafhængighed betyder, at afkastet dækker dine udgifter. Sådan bruger du 4-procentreglen, så meget betyder opsparingsraten for tiden derhen, og sådan regner du med skat.
Læs artiklen →