Den danske indkomstbeskatning er bygget op af flere lag. Først trækkes AM-bidrag på 8 procent af lønnen. Af resten betaler du bundskat og kommuneskat, og over en vis indkomst også topskat. Kapitalindkomst som renter og visse gevinster beskattes for sig, og enkelte udgifter — først og fremmest renter på lån — giver fradrag. Denne guide giver et overblik; præcise satser og beløb ændres hvert år og findes hos Skattestyrelsen.
Af lønnen trækkes først AM-bidrag på 8 procent. Af den skattepligtige indkomst betaler du bundskat til staten og kommuneskat (i gennemsnit omkring 25 procent, forskelligt fra kommune til kommune), plus kirkeskat hvis du er medlem af folkekirken. Personfradraget holder en del af indkomsten skattefri.
Tjener du over topskattegrænsen (omkring 640.000 kr. efter AM-bidrag), betaler du desuden topskat på 15 procent af den del, der ligger derover. Den samlede skat kan ikke overstige skatteloftet. Efter en skattereform er der indført yderligere trin i toppen — tjek de aktuelle grænser hos Skattestyrelsen.
Renteindtægter og -udgifter indgår i kapitalindkomsten. Positiv nettokapitalindkomst beskattes sammen med den øvrige indkomst; negativ nettokapitalindkomst (typisk fordi du betaler mere i renter, end du får) giver et fradrag med en skatteværdi på omkring 25-33 procent.
Gevinst på aktier beskattes som aktieindkomst: 27 procent op til en grænse (omkring 67.500 kr. for en enlig i 2026) og 42 procent derover. En aktiesparekonto beskattes i stedet med 17 procent årligt efter lagerprincippet, med et loft på 174.200 kr. i 2026.
Har du betalt renter på lån — realkreditlån, banklån, billån — kan du trække renteudgiften fra i kapitalindkomsten. Skatteværdien af fradraget er omkring 33 procent for renteudgifter op til 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtepar) og omkring 25 procent derover.
Bankerne og realkreditinstitutterne indberetter renterne til Skattestyrelsen, og fradraget er fortrykt på årsopgørelsen. Er I to om et lån, fordeles fradraget efter, hvordan hæftelsen er.
Informativt indhold, ikke finansiel, skattemæssig eller juridisk rådgivning. Kontrollér beløb, grænser og gældende vilkår direkte hos de officielle kilder (Udbetaling Danmark, Finanstilsynet, Skattestyrelsen, indskydergarantien) før du træffer en beslutning.
Folkepensionsalder og optjening: sådan fungerer folkepensionen
Folkepensionsalderen er 67 år i 2026 og stiger til 68 i 2030 og 70 i 2040. Sådan hænger folkepension, ATP og antal år i Danmark sammen — og hvad du får.
Læs artiklen →Buffer: hvor meget har du brug for?
En buffer på 3-6 måneders udgifter beskytter dig mod uventede omkostninger uden dyre lån. Sådan regner du dit beløb ud, og sådan bygger du det op.
Læs artiklen →Økonomisk uafhængighed: sådan regner du dit tal ud
Økonomisk uafhængighed betyder, at afkastet dækker dine udgifter. Sådan bruger du 4-procentreglen, så meget betyder opsparingsraten for tiden derhen, og sådan regner du med skat.
Læs artiklen →